Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

Dagens gang i Snoregården

Vi åbner kl. 07.00 hver morgen.

Vi tager imod børn og tilbyder morgenmad i fællesrummet hver dag fra kl. 07.00-07.45. Morgenmaden består typisk af havregrød og/eller noget brød, lidt frugt og mælk/vand.

Når kl. bliver 07.45 pakkes morgenmaden væk og vi begynder så småt at sætte legetøj på plads og omkring kl. 08.00-08.15, bevæger vi os ud på egne grupper.

På grupperne vil der være gjort klar til noget leg og når kl. bliver ca. 08.45-09.15 tilbyder vi børnene at få lidt brød, frugt/grønt og noget vand.

 

(Det er vigtigt at, såfremt jeres barn er fraværende, I melder det ind via Aula senest kl. 09.00. Dette har betydning for fordeling af vores ressourcer, såfremt der er fravær blandt personalet.)

 

Derefter begynder vi at gå i gang med dagens planlagte pædagogiske aktiviteter. Her tilbydes der alt fra fangeleg på legeplads, tur i nærmiljøet, motorik i fællesrum, boldspil på gangen, leg i køkken på egen gruppe, besøge andre grupper, klip/klistre osv.

Vores planlagte pædagogiske aktiviteter tager altid udgangspunkt i den børnegruppe vi har. Det pædagogiske personale deler børnene op i mindre grupper, typisk bestående af 4 børn med et pædagogisk personale.

Nogle børn har brug for at sove om formiddagen og de vil derfor blive lagt til at sove. Hos os har børn lov til at sove når de har behov det og vi tvinger absolut ingen til en bestemt rytme. Vi følger børnenes behov.

Omkring kl. 10.30 begynder vi at runde de planlagte pædagogiske aktiviteter af og vi holder en lille samling inden frokosten starter kl. 11.00.

Efter frokost bliver de børn, som ikke har sovet endnu, gjort klar til lur. De fleste af vores børn sover i vores krybberum enten i barnevogn eller en krybbe. Forskellen er størrelsen. Der er babyalarm i krybberummet og alle grupper har mulighed for at lytte efter børnene.

De børn som er blevet 2 år, sover på madras. Her bliver de lagt til at sove sammen med et pædagogisk personale. Nogle gange er der lidt stille musik i rummet.

Når klokken rammer ca. 14.00 er de fleste børn ved at være oppe igen. Her tilbydes der et eftermiddagsmåltid og herefter går eftermiddagen med leg i de forskellige zoner der er på stuen. Især om sommeren begynder vi at gå på legepladsen og være. Her passer det nemlig med at undgår solen når den er værst.

De børn som er i huset efter kl. 16.15 tilbydes en let eftermiddags-snack, oftest bestående af noget rugbrød og lidt frugt/grønt.

Vi lukker kl. 17.00 hver dag, undtage fredag hvor vi lukker kl. 16.00.

 

 

Alle dage er forskellige og vi tilstræber at følge den plan der er lagt for ugen. Nogle gange kan vi dog stå i en situation hvor vi må afvige fra det planlagte. Vi vil dog altid sikre at børnene får tilbudt den bedste dag, uanset om vi fulgte planen eller ej.